Hvor. | DDV, Købmagergade 86, 7000 Fredericia |
Hvornår. | 22. august 2018 kl. 08:30 |
Varighed. | 4 timer |
Pris. | medlemmer/ikke-medlemmer 0 kr. /595 kr. (ex. moms) |
Temamøde: Intelligent vedligehold - Datadrevet optimering af vedligehold
Danske virksomheder mister årligt milliarder af kroner i tabt produktion og spildte ressourcer grundet manglende vedligehold.
Hør om fejldetektering og forebyggelse via digitale teknologier og simuleringsmodeller.
Potentialet ved at investere i vedligehold og automatisering af produktionsapparatet vil udover forbedringer i indtjeningen også medføre markante sikkerheds- og miljøforbedringer. Resultatet af nøgletalsanalyser, som DDV løbende gennemfører viser, at der årligt mistes produktion og anvendte ressourcer til en værdi af 25 milliarder kroner (2006), som kan føres direkte tilbage til manglende vedligehold i virksomheder og offentlige institutioner.
DDV har i samarbejde med IPU på denne temadag/workshop fokus på fejldetektering og forebyggelse ved hjælp af nye digitale teknologier og simuleringsmodeller, der giver mulighed for ”intelligente løsninger” indenfor skadesopklaring og forebyggelse.
Arrangementet vil indeholde oplæg om, hvordan fejldetektering gribes an i praksis, eksisterende analysemetoder og deres begrænsninger, samt hvordan man med intelligent vedligehold kan styre sin vedligeholdelse af maskiner og systemer gennem fejldetektering og -diagnosticering.
Der vil blive gennemført en kort workshop, hvor deltagerne selv skal arbejde med fejldetektering, og dermed får hands-on erfaring, og indblik i udfordringer og faldgruber.