Hvor. | AAMS, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C |
Hvornår. | 08. marts 2023 kl. 08:30 |
Varighed. | 7,5 time |
Pris. | ex moms (medlem/ikke medlem): 3.500/5.000 kr. Konferenceafgiften dækker undervisning, materiale, morgenmad, frokost og forfriskninger. Bekræftelse og faktura udsendes umiddelbart efter tilmelding. Vær opmærksom på, at vi foretager elektronisk fakturering via EAN nr. eller mail. |
Hvordan anvendes transkritiske CO2 køle-/fryseanlæg til store industrielle systemer
I samarbejde med Cool Partners og AAMS tilbyder DDV denne kursusdag, hvor der både vil være en teoretisk gennemgang af transkritisk CO2 anvendt på industrielle køle-/fryseanlæg samt praktiske øvelser på et kommercielt test-/undervisningsanlæg i fuld funktion.
Teoretisk gennemgang
På kurset vil du få en gennemgang af industrielle CO2/NH3-kaskade og CO2-transkritiske-systemer. Kurset kommer rundt om:
- Hvad er forskellene på de to typer systemer, og hvad fordelene og ulemperne ved dem.
- Hvordan køleanlæggene designes og bygges, og hvilke faldgruber der er.
- Hvilke problemer skal overvejes og løses ved brug af industrielle CO2-transkritiske oversvømmede systemer.
- Hvordan industrielle CO2-transkritiskesystemer tager over på det maritime område og på mange landbaserede installationer i fremtiden.
Praktisk gennemgang på fysisk anlæg (se s. 3 i programmet)
Når du har været igennem den praktiske del af dagen, ved du følgende:
- Hvordan kølekredsen i et transkritisk-CO2-køleanlæg fungerer.
- Hvad forskellen er på subkritisk og transkritisk drift af CO2-anlægget
Du kommer ligeledes til at arbejde praktisk med kompressorerne og komponenter på anlægget. Vi kommer til at tale om komponenter, og deres funktion. Du lærer at genkende komponenter og funktioner på anlægget tilsvarende det teoretiske Log PH-diagrammet. Med andre ord: Du lærer at overføre teorien til praksis.
Undervisere
Teori: Per Skærbæk, ingeniør, Cool Partners. Per har undervist kølekurser gennem DDV siden 2016
Praktik: Lars Astrup, underviser, maskinmester, Aarhus Maskinmesterskole