Hvor. | Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, 3000 Helsingør |
Hvornår. | 18. juni 2019 kl. 09:30 |
Varighed. | 6 timer |
Pris. | Deltagelse i netværket er gratis men kræver medlemskab af foreningen. Framelding: Skal ske på mail ddv@ddv.org eller telefon 75 91 44 55 senest 24 timer før arrangementets start, ellers forbeholder vi os ret til at sende en faktura på et no-show gebyr. |
El-netværket fylder 15 år
Jubilæumsmøde 2004 - 2019
1. juli 2019 udløber overgangsperioden for den nye el-bekendtgørelse - BEK nr. 1082 af 12/07/2016. Den nye installationsbekendtgørelse, som afløser stærkstrømsbekendtgørelsen, trådte i kraft 1. juli 2017, men frem til 1. juli 2019 er der mulighed for at arbejde efter enten installationsbekendtgørelsen eller stærkstrømsbekendtgørelsen.
Fra 1. juli er det dermed slut med at arbejde efter de gamle regler. Det har vi i netværket talt en del om, og i den forbindelse har en række af netværkets medlemmer nedsat et udvalg, der netop har kigget på, at udarbejde et forslag til en fortolkning for udførelse af elinstallationer. Formålet for gruppen har været, at levere en fortolkning, som medlemsvirksomhederne kan bruge fremadrettet, når de skal udføre installationsopgaver efter den ny bekendtgørelse, efter at det ikke længere er muligt at anvende de gamle regler.
Jubilæumsår
I 2004 startede Johnny Nielsen el-netværket, så både netværket og Johnny kan fejre 15 års jubilæum. I inviteres til et jubilæumsnetværksmøde på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør hvor vi foruden det faglige indhold, også skal se muset ved en guidede rundvisning.
DER ER BEGRÆNSET ANTAL PLADSER