Kategori: Vejledninger og standarder
Udvalg:  
Udgivelsesdato: Januar 2020
Pris: 1995 kr. Købes hos https://webshop.ds.dk/

Denne DS-håndbog 168:2020 erstatter DS-håndbog 168:2011 og omfatter de reviderede udgaver af DS/EN 13306 og DS/EN 15341. Yderligere er der medtaget DS/EN 15628 og DS/EN 17007.

DS/EN 13306 specificerer fælles termer og definitioner for de tekniske, administrative og ledelsesmæssige områder inden for vedligehold.

DS/EN 13460 specificerer de overordnede retningslinjer for:
• den tekniske dokumentation, der skal leveres sammen med en enhed, senest før den er klar til at blive sat i drift, med henblik på at understøtte enhedens vedligehold
• den dokumentation for informationer, der skal fastlægges inden for enhedens driftsfase, med henblik på at understøtte vedligeholdskravene.

DS/EN 15341 beskriver et system til styring af KPI’er for at måle vedligeholdsresultater inden for rammerne af de influerende faktorer, som fx økonomiske, tekniske og organisationsmæssige aspekter, for at vurdere og forbedre effektiviteten og dermed opnå perfektion med hensyn til vedligehold af tekniske anlæg.

DS/EN 15628 specificerer kvalificering af personale hvad angår de opgaver, der skal udføres i forbindelse med vedligehold af anlæg, infrastruktur og produktionssystemer. Standarden giver vejledning i at definere den viden, de færdigheder og kompetencer, der kræves til kvalificering af vedligeholdspersonalet og omfatter følgende fagpersoner:
• vedligeholdstekniker
• vedligeholdsleder og vedligeholdsspecialist
• vedligeholdschef (ansvarlig for vedligeholdsfunktionen eller -ydelsen).

DS/EN 17007 giver en generel beskrivelse af processen for vedligehold. Den specificerer alle processernes karakteristiske træk, dele af vedligeholdsprocessen, og fastlægger en vedligeholdsmodel med det formål at angive nogle retningslinjer for en definition af indikatorer.

Alle standarder bortset fra DS/EN 15341 er oversat fra engelsk til dansk og gengivet i begge sprogversioner.

Oversættelserne er udarbejdet i samarbejde med Den Danske Vedligeholdsforening, der har bidraget fagligt til oversættelserne.