Hvor. | Det bestemmer du |
Hvornår. | 17. marts 2021 kl. 09:00 |
Varighed. | 1,5 time |
Pris. | (ex. moms) medlem/ikke medlem 995/1.495 kr. Bekræftelse og faktura udsendes umiddelbart efter tilmelding. Vær opmærksom på, at vi foretager elektronisk fakturering via EAN nr. eller mail. |
Webkursus: Kravspecifikation til elektriske installationer
Flere virksomheder ser et behov for at sikre, at elinstallationer udføres og idriftsættes, således der ikke opstår uønskede tvister eller tvivlsspørgsmål. Netop fordi standarder kan tolkes, kan det være uklart og vanskeligt at definere, om en elinstallation er udført på korrekt vis efter de givne standarder. En sådan tvist kan være vanskelig at håndtere, fordi der ikke eksisterer en bisidder i en retssal der har den gyldne tolkning. Derimod kan tænkes, at organisationerne, der repræsenterer den udførende autoriserede entreprenør/elinstallatøren, har forberedt sig på, at disse tvister vil optræde. Afviger det arbejde derimod, som elinstallatøren udfører fra kravspecifikationen, vil retssikkerheden være meget høj.
Krav til installationen gennem en teknisk specifikation eller kravspecifikation
En kravspecifikation er en synliggørelse af en række krav beskrevet i standarden. Standarden angiver valgmuligheder og en række forhold som bør drøftes med ejeren. Dette arbejde overlades ikke til elinstallatøren, men til en fortrolig rådgiver der sammen med ejerne beskriver, hvordan nogle forhold, arbejder, materialer mv, skal følges. Kravene må ikke tilsidesætte grundlæggende sikkerhedskrav, men kan præcisere evt. forhold der kan tolkes og evt. skærpe kravene. I særlige tilfælde hvor det ikke er muligt at beskrive en genstand via funktionskrav eller godkendte standarder, er det tilladt at benytte en henvisning til et bestemt fabrikat, oprindelse eller fremstillingsproces, hvis der i kravspecifikationen er tilføjet "eller tilsvarende."
Hvad er det vi ser som kritisk, og som skal sikres gennem en kravspecifikation?
Ved udbud hvor der ikke er angivet andet end at installationen skal udføres efter BEK 1082 og standardsamlingen 60364, vil potentielle leverandører konkurrere ved at tolke standarden. Det betyder, at der tilbydes den absolut simpleste installation som kan tilfredsstille udbuddet. En sådan løsning på en elinstallation vil på ingen måde tage hensyn til den efterfølgende drift, på driftssikkerhed, på kommende udvidelser og i det hele taget sikre en fornuftig elinstallation. Vi ved, at der er dygtige installatører med gode anbefalinger, men der er også andre der ser profitten som øverste prioritering.
Hvem har brug for at skrive en kravsspecifikation?
I princippet er det alle nye installationer, uanset om det er nybygninger eller udvidelser der vil kunne drage nytte af en kravsspecifikation. I det tilfælde hvor man benytter ”husets” elektriker eller en elektriker man har tillid til, vil det ofte være overflødigt, idet disse personer typisk har et ønske om at yde god service samt sikre, at den nye installation opfylder de forventninger, der måtte være til en sådan installation. Typisk vil der i samtalen mellem ejer og elektrikeren blive aftalt nogle forventninger og taget stilling til aktuelle tekniske detaljer.
Bemærk, at i den nye standardsamling, skrives ”bør” 458 gange. ”Bør” er et udtryk, der fortæller, at noget skal overvejes - hvor det kan være aktuelt. På samme måde skrives ”anbefales” 95 gange.
En kravsspecifikation er værd at overveje, når et projekt sendes i udbud, hvor der stilles specifikke krav til installations drift og vedligeholdelse eller hvor der er krav til efterfølgende mulighed for udvidelser.
Indlægsholder Poul Høgh fra AAMS vil sammen med DDV udbyde et Webkursus, hvor vi gennemgår step by step de fortolkninger, som kan være gode at få styr på.
Her er et udsnit af de områder kurset vil berøre, enten ved at standarden er uklar og tillader tolkning, eller, i andre tilfælde, at undlade aktuelle krav eller udstyr:
- Bygningens beskyttende udligning og transientbeskyttelse
- Harmoniske strømme, nulstrømme og krav til spændingsfald samt energitab (energimålinger)
- Fastsættelse af temperaturer, fremføring af ledere, brandspredning, kabler i isolering og udvidelser og planlagte ændringer
- Typer af RCD, sikringstyper, selektivitet, backup,
- Verifikation, verifikationsrapport efter BEK 1362 eller standarden 60364-6
- Arbejde efter 50110-1, mærkning af tavler med aktuel lysbueenergi
- Opmærkning af installationen.
Webkurset varer ca. 1½ time, det materiale som kurset er bygget på, udsendes til kursisterne. Webkurset optages, og deltagerne vil efterfølgende modtage et link.
Mødet foregår via Microsoft Teams meeting
Selvom du ikke har det installeret, kan du stadig få adgang ved det link, vi udsender 1-2 dage før mødet afholdes.
Mødet optages og vil efterfølgende kunne tilgås af deltagerne.
Indlægsholder
Poul Høgh, Lektor på Aarhus Maskinmesterskole, el-faggruppekonsulent