Hvor. | EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia |
Hvornår. | 02. april 2025 kl. 09:00 |
Varighed. | 2. og 23. april, 14. maj og 17. juni september 2025 fra 9.00 - 15.00 alle dage |
Pris. | (ex. moms)
6.000 kr. (kun for medlemmer af DDV). Konferenceafgiften dækker undervisning, undervisningsmateriale, herunder bogen VEDLIGEHOLD, Asset Maintenance Management samt morgenkaffe, frokost og forfriskninger. Bekræftelse og faktura udsendes umiddelbart efter tilmelding. Vær opmærksom på, at vi foretager elektronisk fakturering via EAN nr. eller mail. |
Asset Maintenance Management - Kursus over 4 dage
Er du ny inden for vedligehold - vil vi gerne vise dig vejen til at lykkes
At kunne levere produkter til rette tid og kvalitet, kræver styr på alle processer i virksomheden. Udviklingen i antal og kompleksitet af de fysiske aktiver i produktionen, stiller høje krav til sikker drift og dermed større og flere krav til vedligeholdsafdelingerne. For medarbejdere i drift og vedligehold er det ikke kun krav til stor viden om teknik, der er i spil. Der kræves også viden inden for administration og ledelse - samarbejder på tværs, lovgivning, håndtering af medarbejdere og processer etc.
For de fleste er VEDLIGEHOLD derfor mødet med mange ubekendte; tekniker, administration og ledelse.
Vedligehold er faktisk defineret ved en standard:
DS/EN 13306:2017 |
Ved vedligehold forstås kombinationen af alle tekniske, administrative og ledelsesmæssige |
handlinger, som udføres i en enheds livscyklus med det formål at holde det i eller bringe det |
tilbage til en tilstand, hvori den kan udføre den krævede funktion. |
Mange tekniske uddannelser omfatter slet ikke eller meget lidt, de emner. Så hvor søger man viden og udvikling, når dagligdagen presser sig på i jobbet?
Dette er et tilbud til dig, der er ny inden for vedligehold; Første job efter endt studie, første projektlederjob eller skal lede en afdeling/team eller noget helt fjerde. Fælles for alle i dette netværk er interessen for at sætte vedligehold på agendaen i forhold til den strategiske indsats i virksomheden.
Kompetenceudvikling og netværk
DDV tilbyder deltagerne 4 kursusdage, hvor du får styr på termer og begreber og vil forstå betydningen af et fælles sprog i samarbejdet med andre.
Du vil få en forståelse for, hvorfor forandringer er nødvendige.
Du vil få input til hvordan man udfærdiger og følger en optimal vedligeholdsstrategi for produktionsanlæg og produktionsudstyr.
Du vil forstå vigtigheden af de høje datakrav i forbindelse med VH-systemet.
Og ikke mindst: Du mødes med andre fra andre brancher, som du efterfølgende kan sparre med. Du |
bliver på et tidligt tidspunkt et aktiv for din virksomhed. |
Kursusforløbet er over 4 hele dage, hvor vi kommer ind på vigtige emner for en moderne vedligeholdsorganisation. Kursusmaterialet er baseret på lærebogen ”VEDLIGEHOLD, Asset Maintenance Management” 6. udgave, udgivet af DDV i 2022. Bogen anvendes bla. på maskinmesteruddannelserne i Danmark. Bogen udleveres til kursisterne.
Kursusdag 1, 2. april 2025
Udfordringer i industrien
Hvad er en Vedligeholdsstrategi
Vedligeholdstermer, tal og data DS/EN 13306
Kursusdag 2, 23. april 2025
Tilgængelighed – Pålidelighed - Vedligeholdsevne
PDCA cirklen
Fejlmønstre og analysemetoder til fejlfinding, RCA
Kursusdag 3, 14. maj 2025
Asset Management
Organisation og samarbejde – Vedligehold og de andre afdelinger
Krav til CMMS system
DDV Analysen
Kursusdag 4, 17. juni 2025
Overvejelser ved indkøb af nyt udstyr
Bæredygtighed og livscyklustankegang, herunder forældelsesstyring
Værdiskabende vedligehold: Hvad er det ”rigtige” vedligehold, de ”rigtige” målinger, det ”rigtige” lager
(FMECA/RCM light).
Undervisningsmateriale
Bogen VEDLIGEHOLD, Asset Maintenance Management indgår i forløbet ligesom der vil være materiale fra instruktørerne.
Instruktører
Du vil undervejs møde dedikerede instruktører fra forskellige sammenhænge afhængig af emne:
Anders Jørgensen-Juul, Nordic Sugar, Head of Projects
Peter Vangsø Jeberg, Energinet, Seniorprojektleder, Asset Optimering
Jesper Pedersen, Vattenfall, Principal Engineer
Lars Søvndahl, CREADIS, Business Unit Director, Asset & Compliance Management
Kursusbevis
Der bliver udstedet et kursusbevis efter endt kursusforløb.