Elektriske Installationer og Harmoniske Strømme i et Praktisk Perspektiv
11. november
Emnet harmoniske strømme og spændinger er ofte behandlet matematisk, men matematikken kan ikke altid overføres direkte til praksis. Dette kursus er udviklet med begrænset matematik og i stedet med gode forklaringer på emnet harmoniske forstyrrelser. Her gives lavpraktiske og gode håndregler til at opbygge en installation, der kan rumme harmoniske strømme uden at forårsage forstyrrelser.
Kurset omfatter en gennemgang af teoretiske og faktuelle forhold i installationer vedrørende harmoniske strømme, som kan udgøre et problem. Indholdet i kurset er tilrettelagt, så problemerne visualiseres uden brug af matematik.
Emner:
- Definition af harmoniske strømme/spændinger
- Regelsæt for spændingskvalitet
- Analyse af hvordan impedanser i ledningen påvirkes
- Hvordan harmoniske strømme genereres
- Krav til måleudstyr og hvilke simple målinger der kan gennemføres
- Hvordan elektronik påvirkes af harmoniske spændinger
- Anbefalinger og løsninger:
– Minimere negativ virkning fra harmoniske spændinger ved at reducere harmoniske strømme
– Minimere negativ virkning fra harmoniske spændinger ved at reducere impedansen i kredsløbet
Afslutningsvis gives eksempler på beregninger af THDi-r og THDi-F ud fra en given måling med en power analyser.
Underviser Poul Høgh
Poul Høgh har baggrund som elektriker og rejsemontør og herefter uddannet som maskinmester.
Poul har undervist som lektor inden for kemi, matematik, maskinlære og elektroteknik og underviser i dag på Aarhus Maskinmesterskole med speciale i elektriske installationer
Poul har udgivet flere lærebøger inden for el-tekniske beregninger, elektriske installationer og målinger.
Se mere på Pouls hjemmeside: https://www.xn--ph-elrdgivning-qib.dk/radgivning/