Er du interesseret i vedligehold på europæisk niveau

DDV er medlem af EFNMS - European Federation of Maintenance Societies vzw., der er det europæiske netværk for vedligehold i industrien.

I EFNMS arbejder man med 5 områder:
Asset Management - EAMC
Health, Safety and Environment Committee – EHSEC
Maintenance Assessment Committee – EMAC
Certification Committee - ECC
Training Committee - ETC

Hvert medlemsland – 22 af slagsen - opfordres til at stille med deltagere i de 5 komiteer.
Der er møder to gange årligt i et af medlemslandene ligesom der er Euromaintenance hvert andet år ifm et møde. De enkelte komiteer har muligvis andre møder men det er ofte via nettet.
DDV betaler for transport og ophold på de to årlige møder, resten – tid, engagement og ekstra rejser - er for egen regning.

Hvad er der i det for dig?
Du får ny viden på et tidligt tidspunkt.
Du får mulighed for at sætte dagsordenen for europæisk vedligehold inden for dit interesse felt.
Du møder mange interessante mennesker med input til din egne opgaver.

Hvad forventer DDV af dig?
Som deltager i en komite, forventes det, at man kører et tilsvarende netværk i Danmark.
Fx har vi et Asset Management netværk, som køres af Erik Helms, der er DDV’s repræsentant i EAMC komiteen.
Netværksarbejdet understøttes af DDV’s sekretariat, så man står ikke alene med opgaven ligesom man bliver uddannet til at køre et netværk ved to årlige dage for netværksformændene.
Der forventes også en kort rapportering til sekretariatet/bestyrelsen om arbejdet i komiteen.
Eva Mosegaard, sekretariatschef for DDV, er GA-member på vegne af DDV i det besluttende organ i EFNMS, og deltager på alle møderne. Der vil derfor være flere repræsentanter for Danmark på de enkelte møder.

Er du interesseret?
Lige nu mangler vi repræsentanter i 4 af de 5 komiteer (Erik Helms dækker Asset Management), så hvis du har speciel interesse for et af de andre felter, hører vi gerne fra jer.
Send en mail til Eva Mosegaard, em@ddv.org og angiv hvilken komite, du er interesseret i. Så taler vi videre om din eventuelle deltagelse.

Share this post