Workshop: Nøgletal for vedligehold – Brug af DS/EN 15341

Workshop: Nøgletal for vedligehold – Brug af DS/EN 15341
Hvor. DDV, Købmagergade 86, 7000 Fredericia
Hvornår. 04. september 2018 kl. 10:00
Varighed. 5 timer

Få styr på den nye standard for vedligeholdsterminologi, der udgives på dansk i 2018.

Nøgletal for vedligehold – Brug af DS/EN 15341

Deltag i workshoppen og brug nøgletal til at identificere forbedringsområder indenfor vedligehold og tilgængelighed.

Måling af udvikling og eksisterende niveau
Når du måler din virksomheds resultater inden for vedligehold og tilgængelighed, og sammenligner med andre virksomheder i branchen, i Danmark og internationalt, er det vigtigt, at du bruger entydige og standardiserede begreber, og at nøgletal og deres underliggende definitioner er sammenlignelige.
Det handler om at sammenligne æbler med æbler!

Lær at benytte standarden – workshop om nøgletal og indikatorer
For at hjælpe brugerne med at forstå anvendelsen af standarden ”Maintenance Key Performance Indicators” DS/EN 15341, gennemfører DDV en workshop med anvendelse af indikatorerne i standarden.
Workshopdeltagerne opfordres til at medbringe deres egne tal for vedligehold på workshoppen, og beregne virksomhedens egne resultater for vedligehold og tilgængelighed.
Workshoppen afsluttes med, at der beregnes en række nøgletal som gennemsnitsværdi for deltagerne i workshoppen. De nøgletal, som beregnes på workshoppen, kan deltagerne sammenligne med gennemsnitsresultater fra andre virksomheder, der har deltaget i lignende workshops gennemført i Europa og Mellemøsten, samt resultaterne fra den seneste analyse af vedligeholdet i Europa fra 2017.
Den enkelte virksomheds resultater og data er naturligvis fortrolige.

Udbytte af workshoppen:
• Få større forståelse for europæisk terminologi inden for vedligehold
• Lær at bruge den nye standard for vedligeholdsterminologi, der udgives på dansk i sommeren 2018
• Understøt din virksomheds strategier med foruddefinerede mål for vedligehold og tilgængelighed
• Forstå indholdet i nøgletal for vedligehold
• Sammenlign din virksomheds resultater med resultater fra andre workshops og analyser
• Lær at måle på de processer, der fører til bedre resultater indenfor vedligehold og tilgængelighed
• Udveksle erfaringer med andre vedligeholdere.

Workshop facilitator:
Workshoppen ledes af Tom Svantesson, der er specialist i vedligehold og produktionseffektivitet. Tom har mere end 35 års erfaring med organisering af vedligehold, benchmarking af produktion og vedligehold, planlægning og organisering af vedligehold, lagerstyring og forbedringsprocesser.
Tom er forfatter til flere bøger om vedligeholdsledelse og lærebøger om vedligehold.

Standardized KPIs
Workshop nr. 2 – “The Benchmarking Workshop” er udviklet af den europæiske vedligeholdsforening EFNMS (www.efnms.eu).
Workshoppen har været gennemført mere end 30 gange, ikke kun i Europa men i hele verden.
”Workshoppen er i foråret 2018 udviklet med måling af processerne for vedligehold i henhold til EN 17007 – at kende effektiviteten i sine vedligeholdsprocesser, er det første skridt mod maintenance excellence”.

Udskriv denne side